Repair Salve, Perfume free
Repair Salve, Perfume Free består af Lanolin, Sheasmør, Cacaosmør, Olivenolie, Tidselolie, Bivoks – og intet andet. Det er ren natur, og det er alle ingredienser, der har været brugt i tusindvis af år i behandlingen af sår, rifter, irritationer, røde numser på børn, i behandlingen af psoriasis, til hjælp mod eksem – og meget mere.
Lanolin er det fedtstof, der minder mest om hudens eget fedtstof, og det absorberes derfor hurtigt af huden. Lanolin stammer fra det beskyttende lag på fårets uld, og er således et uudtømmeligt naturmateriale, så længe vi husker at klippe fårene. Lanolin gennemtrænger hudens yderste lag ind til underhuden, og fungerer som en fugtighedsreserve for huden.
Sheasmør udvindes af sheanødder, som vokser på karité træerne i et bælte fra Senegal til Sudan. Sheasmør indeholder bl.a. e-vitamin, karotin og allantoin. Sheasmør virker helende, beskyttende, blødgørende, solbeskyttende og mindsker udtørring af huden.
Den eneste forskel der er på Repair Salve, Perfume Free og min originale Repair Salve, er olierne fra Grape og Bergamot. Disse olier er tilsat min originale Repair Salve, da de er meget sårhelende – men da alle ikke tåler æteriske olier, har jeg nu også lavet en version uden. Tro mig – den skal nok hjælpe dig alligevel.
Anvendelse: Repair Salve, Perfume Free kan bruges overalt på kroppen og i ansigtet af hele familien. Brug den til alle former for irritationer, sår, eksem, tør/sprukken hud, tørre læber, flossede neglebånd, ammesår, rød hale hos spædbørn – og som beskyttende lag mod vind og vejr.
Ved meget tørre hænder og fødder anbefaler jeg, at du påfører et tykt lag Repair Salve, Perfume Free, dækker området med et par tynde bomuldshandsker/sokker og sover med det på.
Ved brug af Repair Salve, Perfume Free som natmaske anbefaler jeg, at du bruger den efter rens (og eventuelt også A-retinoid). Tag en god klat ud i hænderne, varm det op og påfør det herefter i hele ansigtet. Hvis det er første gang, at du bruger produktet, vil du nok tænke, at du skinner som en glaseret juleskinke – og det gør du også! Men din hud kommer til at være så lækker, når du vågner om morgenen.
Indhold: 100 ml. og 15 ml.
Parfumeriet Hørsholm
Det er Jeanette Petersson (tidligere La Parfumerie/ ejer velværehuset) Susanne Rasmussen (tidligere La Parfumerie ejer) og Jens Jakobsen (tidligere ejer af Matas Hørsholm Midtpunkt) Som er gået sammen om at åbne Parfumeriet. Her byder vi velkommen til et univers af skønhedsbehandlinger og lækre produkter. Parfumeriet Hørsholm skal stå for kvalitet og god kundeservice. Vi har udvalgt vores sortiment efter vores mange års erfaring, og glæder os til at præsentere det hele for jer.